Hvordan indvirker malkevakuum og overmalkning på maskinmalketid og pattekondition? Maj 2005
På KFC ser man i øjeblikket på tilstanden af køernes patter vha. ultralydsscanning. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan malkevakuum (hhv. 39 og 45 kPa) og overmalkning (hhv. 0 og 2 min) påvirker maskinmalketid og pattekondition. I praksis justeres dette dels ved at ændre på det minimale flow, der igangsætter aftagningen (aftagningsniveauet). Dels ved at ændre på det antal sekunder der går, inden pattekoppen tages af, efter at mælkeflowet er kommet under det fastsatte niveau.	Patte før malkning
Perspektivet er at finde frem til det mest optimale tidspunkt for aftagning af pattekoppen på den enkelte kirtel, så både yversundheden og kapaciteten i det automatiske malkesystem (AMS) tilgodeses.
Malkevakuum-niveauets betydning Malkekapaciteten i AMS ønskes så høj som mulig. Ved at sætte malkevakuum op, kan man afkorte maskintiden og dermed få den næste ko hurtigere ind i malkeboksen. ISO-standarden anbefaler, at malkevakuum er 32-40 kPa under udmalkningen for at sikre, at de fleste køer bliver malket hurtigt, skånsomt og komplet. Et højere malkevakuum vil give en hurtigere malkning, men kan også påvirke pattekonditionen negativt. Et lavere malkevakuum forlænger maskintiden og øger risikoen for pattegummislip. Ved AMS er der en tendens til at sætte vakuum på anlægget lidt højere end 40 kPa. Målinger viser, at malkevakuum under udmalkningen ligger i den øverste ende af ISO-anbefalingen, især under overmalkning.
Risiko for overmalkning Man kan ikke vide, hvornår koen frivilligt kommer til malkning næste gang. Derfor sættes aftagningsniveauet lavere, end det man ellers ville gøre, for at mælkeproduktionen pr. time ikke skal falde i det næste malkeinterval. Flowsensorerne i AMS sidder normalt i en vis afstand fra pattespidserne. Derfor varer det lidt inden sensorene reagerer på, at kirtlen er tom. Dette kan medføre overmalkning af den enkelte kirtel med negativ indflydelse på pattekonditionen.	Malkerobotten i arbejde
Belastning af patter undersøges ved ultralydsscanning Forsøget udføres af en tjekkisk PhD-studerende, Marcela Parilova som vil benytte sig af ultralydsscanninger til at vurdere pattekonditionen. Man kan umiddelbart efter aftagning af malkesættet se på patterne, om der har været en for hård mekanisk belastning af patterne under malkningen. I så fald vil sådanne patter være røde eller blå, have fortykkelser omkring pattebasis og virke hårde. Ultralydsscanning før og efter malkningen vil kunne kvantificere fortykkelsen af pattevæggen og pattekanalområdet. Forsøget udføres som et korttidsforsøg, hvor de enkelte behandlinger kun har en varighed af een malkning. Ved længerevarende forsøg vil det også være muligt at evaluere udtrækninger af pattespidsen. Forsøgsplan Dag 0: måling af pattelængde, diameter og bedømmelse af patteform Dag 1: malkning på 39 kPa uden overmalkning Dag 2: malkning på 39 kPa med 2 min overmalkning Dag 3: malkning på 45 kPa uden overmalkning Dag 4: malkning på 45 kPa med 2 min overmalkning Ved dag 1-4 scannes en for- og en bagpatte med ultralyd før og efter malkningen. Data for mælkeydelse, maskintid og flow hentes fra databasen. Ved DeLaval robotten på KFC måles flow på de enkelte kirtler. Det vil sige, at hver kirtel får malkemaskinen taget af på de planlagte tidspunkter. Ved almindelige malkeanlæg tages malkesættet af alle kirtler på samme tidspunkt. Herved er det flowet for de sidst malkende kirtler, der bestemmer aftagningen, hvilket ofte er bagkirtlerne. Yderligere oplysninger hos MortenD.Rasmussen@agrsci.dk	Patten skannes vha. en sonde fyldt med vand Skanningsbillede af patte og pattekanal. Skal ses som et vandret tværsnit. Pattespidsen ses længst til venstre